I vinteren 1902 rejste en kvinde ved navn Mary Anderson til New York og fandt ud af, at det dårlige vejr gjordekørselmeget langsomt.Så hun trak sin notesbog frem og tegnede en skitse: agummi viskerpå ydersiden afforrude, forbundet til et håndtag inde i bilen.
Anderson patenterede sin opfindelse året efter, men kun få mennesker havde biler på det tidspunkt, så hendes opfindelse tiltrak ikke den store interesse.Et årti senere, da Henry Fords Model T bragte biler ind i mainstream, Andersons "vinduespudser” blev glemt.
Så forsøgte John Oishei igen.Oishei fandt en lokalt produceret manuelt betjentbil viskerkaldet Regngummi. På det tidspunkt var forruden opdelt i øvre og nedre dele, og denregn gummigled langs mellemrummet mellem de to glasstykker. Han dannede derefter et firma for at promovere det.
Mens enheden krævede, at chaufføren skulle manipulere regnlimen med den ene hånd og rattet med den anden - blev det hurtigt standardudstyr på amerikanske biler.Oisheis firma, der til sidst hed Trico, dominerede snartviskerbladmarked.
Gennem årene,vinduesviskereer blevet genopfundet igen og igen som reaktion på ændringer i forrudens design. Men det grundlæggende koncept er stadig det, Anderson skitserede på en sporvogn i New York i 1902.
Som en tidlig annonce for vinduesviskere sagde det: "Klart udsynforebygger ulykker og gørkørsel lettere."
Indlægstid: 10-november 2023